Tuesday, August 30, 2011

Yosemite Turen

25 August
25 august skulle vi til Yosimite park så vi brugte morgenen på at patrick sad med varmedunk på lænden og ynkede som en gammel bedstefar og Dorthe pakkede og Lucas løb rundt som en lille anarkist,man kan godt mærke the terrible two på ham til tiden! Han er også begyndt at bruge ordet faktisk i sætninger, så da jeg ude i køkkenet den anden dag sagde han ikke måtte smide med sit legetøj fik jeg svaret” det må man faktisk gerne” hvilket vi havde det meget sjovt med J
Vi kørte fra Elses hus kl.12.45 efter Tors ven havde hentet hunden, han selv var i Las Vegas. Det tog en krig på posthuset at få sendt vores pakke til DK, med mad og sådan lidt i J - herefter mødtes vi med Else på hendes arbejde og kørte sammen herfra mod Yosemite.
Vi kørte efter Else der kender vejen da hun har været deroppe mange gange før, og allerede efter 2 timer havde vi taget 150 billeder. Det kan godt være Vegas er flot og imponerende men det er simpelthen ingenting i sammenligning med den flotte natur vi har set indtil nu på turen. Vi er pt. 70miles fra Bishop og er kommet gennem Mojave ørkenen, samt Red Rock Canyon. Vi har set store klynger af lavasten, rød bjerge, fantastiske landskaber og øde ørkenlandskaber, og Else siger at ”we haven’t seen nothing yet” så vi glæder os til vi kommer derop for det må virkelig være flot..
Og det VAR virkeligt flot, vimmer det er ubeskriveligt smukt her ved June Lake, skønt at ankomme på vores Alpehytte lignende hotel og bare slappe af efter en god omgang pasta.
Godnat.

Torsdag den 26 August
Vi vågnede kl.08 og kørte til Mono Lake hvor der var rundtur kl.10.00 og halvanden time frem. Vi fik vist Tufaerne og fik vist og forklaret deres oprindelse, vi havde en super guide der vidste en del om det særprægede liv der er i Mono Lake, der er en salt sø. Lucas klarede også rundturen rigtigt godt, selvom han selvfølgeligt blev lidt utålmodig engang imellem, men hvad kan man forvente af en dreng på knap 2 et halvt år.




Efter rundturen tog vi hjem og spiste lækre Else sandwiches, lavet af Dorthe, og forsøgte at få Lucas til at sove, det lykkedes så ikke, så efter en times kamp besluttede vi os for at køre ud og se spøgelsesbyen Bodie. Dorthe synes det var fedt at se hvordan de boede den gang, kigge ind gennem vinduerne og se det var tilbage af indretningen fra dengang. Men som Dorthe siger synes hun også en tur på tøjhus museet er fedt - desværre kunne vi ikke komme ind og se møllen og hvordan de arbejdede.
Om aftenen ....

Fredag den 27 August
Fredag stod vi op ved 08 tiden og kørte ind i Yosemite state Park, en helt utrolig oplevelse!! Vi brugte det meste af dagen på at køre rundt inde i parken og så fik fik ikke nået det hele desværre, vi fik set Tunnel View, Glacier Point og Half Dome samt Yosemite vandfaldet der dersværre på denne årstid ikke er aktiv normalt, men der var da en smule vand samt El Capitan. Vi besluttede at droppe at se Maryposa Grove da vi alligevel skulle til seqoua(staveplade) og det var også blevet ret sent på dagen, da det alligevel tager over en time at køre ud af parken igen. Hele Yosemite er en fantastisk oplevelse, især Half Dome gjorde indtryk. Da vi ankom til parken hørte vi at en RV var eksploderet så der var en brand derinde, senere så vi også gigantiske røgskyer fra en større skovbran der var i parken, vi kom dog ikke i nærheden af området.


Inden aftensmaden var vi i Jacuzzi alle 3 men det blev hurtigt fyldt så vi smuttede efter 10min tid.
Om aftenen gik Patrick og Lucas ned i deres recreation room for at spille på spillemaskine, de havde et bilspil Lucas var helt vild med at få lov at prøve.

Lørdag den 28 August
Lørdag kørte vi ud til Panum crater til rundtur kl.10. Det var fedt at gå rundt på et vulkan krater og høre og se om alle stenene og få forklaret hvordan det skete dengang den var i udbrud og hvordan det påvirkede Mono Lake.
Efter 1 ½ times kamp om at få Lucas til at sove gav vi op og kørte ned til Else hvor Lucas fik sin helt egen lille fiskestang, han fangede også hurtigt et stykke drivtømmer og han var SÅ stolt den lille mand J
Om aftenen spiste vi fisk Else havde fandet og senere da vi sad ved bordet faldt Lucas og fik en bule i baghovedet. Det resulterede i han ikke kunne falde i søvn da det gjorde ondt at ligge ned, da det blev sengetid, han var også overtræt hvilket heller ikke hjalp på situationen. Det endte med vi så en 1/3 af Titanic med lucas inden vi kunne få ham til at sove.

Søndag den 29 August
Vi droppede at se Seqoua da det ville tage 3-4 timers ekstra kørsel oven i de 6 det allerede ville tage at køre hjem , da der ikke er nogen direkte vej dertil fra June Lake, så det må blive næsten gang vi er herover og skal se vestkysten mm.
Da vi kom hjem kørte Dorthe ned og fik en pedicure mens Lucas og Patrick hoppede en tur i poolen, og legede med biler. Dorthe kom med El pollo unico mad til os som vi spiste mens Lucas hellere ville spæne rundt og lege med hunden.
Resten af aftenen gik med at se tv og planlægge turen i Universal Studios.

No comments: